Elektronikforum på Facebook

 

Velkommen til Elektronik Forum’s hjemmeside—   Inden du kan blive optaget i gruppen, er det nødvendigt for os lige at fortælle dig, hvad gruppen handler om, og hvad den kan/skal bruges til:

Gruppen har fået navnet ElektronikForum - fordi vi er en gruppe teknisk interesserede mennesker, der gerne vil have et sted, hvor vi kan diskutere eller tale om en masse forskellige ting omkring selve elektronikken i apparater eller konstruktioner - ikke apparaterne som sådan men elektronikken indeni, dimserne. Hvordan virker de? Hvordan gør man? Hvad har andre gjort? Hvordan laver jeg?

Hvordan jeg indstiller mit TV eller programmerer videoen eller få min mobil koblet op til mit WiFi? Ja det er ligesom ikke emnet i gruppen. Spørgsmål om sådanne emner er der masser af grupper, der er bedre egnet.

Vi elsker til gengæld at pindehugge om, det er den ene eller den anden kreds, der bedst egnet til formålet, eller hvorfor springer det her i luften for mig?

Med andre ord - vi er mest interesseret i den tekniske side af tingene. Vi ønsker ikke at lege supportere, hvis din computer eller mobil driller, det er der andre, der er bedre til tage sig af.

 

Vi har kun få regler:

·         Man taler pænt og ordentlig til hinanden, og man respekterer, at det er i orden ikke at være enige.

·         Man prøver ikke at sælge noget— eller købe noget— det gælder selvfølgelig også, at man ikke spørger efter nogen, der kan/vil lave noget for sig.

·         Og man reklamerer slet ikke for sin egen virksomhed – så ryger man ud med et brag!

Det sidste sidestiller vi nemlig med en salgannonce—og vi bestemmer suverænt!

Køb/salg/bytte hører til i elektronikforum Køb & Salg!

 

Gruppen er styret af et AdminTeam, der i skrivende stund udgøres af Christen Fihl, Niels Erik Meier, Christian Hermansen og Jan Frørup, der alle har dybe rødder i elektronikverdenen.

 

Nuvel!

Grunden til du kom til denne side, var at du skulle finde det ord, du skal besvare det spørgsmål du blev stillet, da du søgte om medlemskab af gruppen - ordet er:

 

ElekTronik18

 

Hvis du er seriøs nok - så ser du også at E og T er skrevet med store bogstaver - husk det nu - for svarer du med små, ja så må du prøve en gang til.

Skriver du noget andet—ja, så kommer du ikke ind gennem døren.